Restaurant
Charlottenlund Fort

red17

Om restauranten

Lidt nord for København ligger Charlottenlund Fort. Med 180° udsigt over Øresund og flotte stilrene lokaler er scenen sat for en uforglemmelig gourmetoplevelse. Hvad enten det er for at nyde en dejlig sommerdag på terrassen, en romantisk middag i skumringen, bryllup, selskaber eller anden festlig lejlighed, sørger vi for de perfekte rammer og tager hånd om jer.

red3

Vores køkken

Fransk/nordiske retter på menuen

Køkkenet på restaurant Charlottenlund Fort præsenterer fransk/nordiske retter. Vi laver alle vores serveringer fra bunden ud fra sæsonens råvarer og har derfor også et meget varieret kort. Vi tester alle vores retter, så det kun er det bedste fra kokkenes hånd, der kommer ud til dig ved bordet.

red18

Lidt historie
om fortet

Charlottenlund Fort blev bygget i 1886-1887 som et led i Københavns søbefæstning. Dets oprindelige navn var Charlottenlundbatteriet, men i forbindelse med en større ombygning i 1910-1912 blev navnet ændret til Charlottenlund Fort.

Fortet har som sådan aldrig været i funktion efter hensigten, men blev dog benyttet under 2. verdenskrig, hvor der i 1944 blev åbnet en direkte hemmelig telefonforbindelse mellem Charlottenlund Fort og Malmø. Der blev i al hemmelighed etableret kabler og senderum og forbindelsen blev flittigt benyttet, blandt andet af den senere statsminister H. C. Hansen.

Fortet har været benyttet som restaurant i mere end 30 år. I 2009 blev der bygget en helt ny moderne restaurant på Fortet med 180° udsigt over Øresund. Restauranten har plads til 170 spisende gæster indenfor fordelt på 2 lokaler med en kapacitet på henholdsvis 100 og 70. På terrassen har vi plads til yderligere 120 spisende gæster.